Salgs- og leveringsbetingelser private

Generelle oplysninger

Virksomhedens juridiske navn: Anker Christensens Eftf. ApS.

CVR.nr.: 30705335.

Adresse: Frederikshavnsvej 315, 9800 Hjørring.

Administration kan kontaktes på info@gruskongen.dk / 98 92 14 59.

Nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på alle købsaftaler indgået mellem Anker Christensens Eftf. ApS og Forbrugeren(herefter hhv. ’Sælger’ og ’Køber’, medmindre anden skriftlig aftale er indgået.

Ved ordreafgivelse på Sælgers hjemmeside, vil Køber automatisk modtage en kvittering på mail, hvori det fremgår hvad kunden har reserveret. Denne mail er alene en elektronisk kvittering for, at Sælger har modtaget kundens ordre, og ikke en accept heraf. Som accept sender Sælger herefter en ordrebekræftelse.

Priser og betaling

Alle priser angivet på hjemmesiden er i danske kroner og inklusiv 25% moms. De oplyste priser er inkl. fragt. 

Priserne er kun gældende i Danmark, dog undtaget ikke-brofaste øer, samt Færøerne og Grønland.

På Gruskongen.dk kan følgende betalings- og kreditkort anvendes:

  • Dankort, inkl. VISA Dankort
  • Mastercard
  • Maestro

Når du har købt på gruskongen.dk, trækkes pengene fra dit kort ved afsendelse af varer.

Levering

Levering foretages kun til postnumre, der fremgår af vores zoneoversigt her: (link).

Sælger vil som udgangspunkt levere til fortovskant, hvis ikke andet er oplyst.

Leveringstiden er normalvis indenfor 2-6 hverdage, men der tages forbehold for forhold uden for Sælgers kontrol, såsom mangelfuld levering fra tredjemand, udsolgte og udgåede varer, mv. Der tilstræbes så vidt muligt at lave en samlet levering for en bestilling, men Sælger forbeholder sig retten til at opdele en ordre i delleverancer, af hensyn til varernes beskaffenhed. 

Levering er betinget af, at de Købers ønskede aflæsningsforhold, herunder underlaget og vejens fremkommelighed, er egnede til kørsel med almindelig lastbil. Dette indebærer bl.a. at vejen skal være minimum 3 m bred, have en frihøjde på 4 meter, og være kørefast. Det er således Købers ansvar, at tilkørselsvej(e) kan bruges uden skader på belægning, træer, lastbil mv. 

Hvis Sælger ved levering vurderer at det ønskede leveringssted er uegnet til aflæsning, vil Sælger da levere varen på nærmeste faste vej. Køber vil blive forsøgt kontaktet inden alternativ aflæsning finder sted. 

Levering sker uden opsyn, hvis Køber ikke er at træffe på leveringstidspunktet. 

Såfremt det på grund af Købers forhold ikke er muligt at foretage levering, tages varerne med retur, og en evt. senere levering må påregnes leveringsomkostninger. 

Fortrydelsesret

Køber har 14 dages fortrydelsesret ved handel gennem Gruskongen.dk. Fortrydelsesfristen skal ske skriftligt og utvetydigt, og udløber 14 dage efter den dag, varen er modtaget. Hvis levering er sket af flere omgange, løber fristen fra den dag, Køber har modtaget den sidste vare eller det sidste parti.

Bemærk at fortrydelsesretten ikke gælder, såfremt der er tale om forseglede varer, hvor forseglingen er blevet brudt efter levering, samt for varer der grundet deres art ikke kan garanteres ikke at være blandet uløseligt sammen med andre varer.

Såfremt Køber ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten, skal Køber sende en mail til info@gruskongen.dk, hvori følgende oplysninger fremgår: 

  • Ordrenr. 
  • Navn 
  • Kontaktoplysninger
  • Specifikation af vare(r) der ønskes returneret

Ved returnering af varer, hvor returneringen ikke er underlagt reklamationsret, 

Returnering

Efter at Køber har givet skriftlig besked om anvendelse af fortrydelsesretten, har Køber 14 dage til at sende varen retur til Sælger. Returnering foretages for Købers egen regning.

Reklamationsret

Køber har som forbruger 24 måneders reklamationsret gældende fra leveringsdatoen. Såfremt varen er mangelfuld og Køber har reklameret indenfor rimelig tid, efter at manglen er opdaget, har Køber ret til at bede om afhjælpning, omlevering, forholdsmæssigt afslag i prisen eller ophævelse af købet, afhængigt af den konkrete situation.  

Persondatapolitik

Ved ordreafgivelse på Gruskongen.dk afgiver Køber følgende oplysninger: Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse. 

Ved tilmelding til nyhedsbrev registreres forbrugerens e-mail.

Sælger registrerer og videregiver de oplysninger, der er nødvendige for at kunne levere varerne til Køber, og i det omfang det er nødvendigt. Oplysningerne opbevares af lovgivningsmæssige hensyn derefter i indeværende år + 5 år, hvorefter de slettes. 

Sælgers samarbejdspartnere modtager og behandler udelukkende oplysningerne i indeværende år + 5 år, og må ikke anvende dem til egne formål. 

Den dataansvarlige for Gruskongen.dk er Anker Christensens Eftf. ApS. 

Forbrugeren eller Køberen har som registreret ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret. Herudover har den registrerede ret til at få berigtiget de registrerede data, eller slettet dem, såfremt opbevaring ikke er påkrævet af lovgivningsmæssige hensyn. Henvendelse i forbindelse med dette rettes til info@gruskongen.dk

© 2023 Gruskongen. All rights reserved.